Vi glæder os til det nye Tandplejehus bliver færdigt i april 2021, og til at vi kan byde Hillerød Kommunes børn, unge under 18 år og borgere i omsorgs- og specialtandplejen velkommen.
Det er politisk er besluttet, at Tandplejen skal centraliseres og huses i et nyt stort Tandplejehus ved Frederiksborg Byskole. I dag har vi 6 klinikker og når det nye Tandplejehus er færdigbygget, vil hele tandplejen være under samme tag.
Vi får samlet alle Tandplejens kompetencer på en central klinik, hvilket betyder, at vi kan tilbyde et sammenhængende behandlingsforløb uanset om man skal have en almindelig tandbehandling, tandregulering, kirurgiske behandlinger, behandlinger i narkose eller behandling i specialtandplejen.